mine sjæles arne og tidens drift
fordums varme og tårers skrift
mine sjæles vugge
og verdens dans
de forbudte kyster ved havets bred
de ensomme strækninger i skovens fred
fra bjergets tinde
til øjets minde
nedfældet sagn ved træets fod
tålmodig vandren til livets rod
i fælles ridt
og ved enlige skridt.
Saturday, April 5, 2008
Friday, March 7, 2008
Bruised
sorry, sad and confused
Once willing, now mad and bruised
bring me the end
so I can see the beginning
words that bend
in the absence of new filling
Once willing, now mad and bruised
bring me the end
so I can see the beginning
words that bend
in the absence of new filling
Sunday, December 23, 2007
Løgnen
De kryber hen langs panelerne og lægger sig som fingre om halsen.
Falder som dråber fra en hævngerrig himmel og blænder.
De udgiver sig for hjertet og hvisker kælent den forkerte vej.
For sent opdager man horisonten
og ser den smuldre.
Falder som dråber fra en hævngerrig himmel og blænder.
De udgiver sig for hjertet og hvisker kælent den forkerte vej.
For sent opdager man horisonten
og ser den smuldre.
Friday, December 14, 2007
Lyset
Som natten sænker sit lys, mindes jeg dit
og ønsker at fløjlet mellem stjernerne vil vugge dig i søvn
og ønsker at fløjlet mellem stjernerne vil vugge dig i søvn
...
Jeg stabler mønter i en evighed
Går af gader, der aldrig drejer
Har et mål jeg ikke finder
Der findes en tid jeg ikke når
Går af gader, der aldrig drejer
Har et mål jeg ikke finder
Der findes en tid jeg ikke når
The mirror
Beams of sunlight posses my mind
as I dance to the sound of velvet skies
grass as soft as hope caress my skin
slowly I open my eyes
and conjour the color green
All you seem
is all I'm not
as I dance to the sound of velvet skies
grass as soft as hope caress my skin
slowly I open my eyes
and conjour the color green
All you seem
is all I'm not
Tuesday, January 30, 2007
The Shadow
The shadow travels through my mind and down my legs.
The sky seems so close.
My mind and upperbody travel in space while my lower self is held captive by the pavement.
Once drunk now just drinking.
Once flying now simply walking.
Nothing reassembles by way of make-up.
I experience my hollow in different ways.
There's nothing magical about it- its dullingly plain.
The sky seems so close.
My mind and upperbody travel in space while my lower self is held captive by the pavement.
Once drunk now just drinking.
Once flying now simply walking.
Nothing reassembles by way of make-up.
I experience my hollow in different ways.
There's nothing magical about it- its dullingly plain.
Tuesday, January 16, 2007
The crusts of skin on hands as black as tar
shows me the anguish hidden in the wrinkles of a dying soul.
They claim you created this world and the worlds beyond.
They say to kneel before you in theese the desert lands mistaken for paradise.
Dare I refuse?
Will you take your toll upon me?
Shall I join the fallen children by the borders of your forsaken name?
Will the sun reveal it self a bitter and mercyless soldier?
I fall by the weight of your alter built solely on tears of spilt blood.
Is this what you preach then render me deaf.
Is this what I remember then let me be forgotten.
shows me the anguish hidden in the wrinkles of a dying soul.
They claim you created this world and the worlds beyond.
They say to kneel before you in theese the desert lands mistaken for paradise.
Dare I refuse?
Will you take your toll upon me?
Shall I join the fallen children by the borders of your forsaken name?
Will the sun reveal it self a bitter and mercyless soldier?
I fall by the weight of your alter built solely on tears of spilt blood.
Is this what you preach then render me deaf.
Is this what I remember then let me be forgotten.
Tuesday, January 2, 2007
Hun lader kåben falde og trangen til at tie må bekæmpes.
Kigger sig i spejlet og forstår at trangen til at råbe må forties.
Leves livet rigtigt er det langt nok.
Længsel er grunden, differencen, kontrasten, evigheden. Det eneste der vedbliver. Vibrerer.
Hun vibrerer ved han ord. Forføres af hans blide men kontankte vedbliven. Hun vil gerne være hemmeligheden, være træhulen, udtryksformen af kosmos. Den glemte nuance af rød i den solopgang man senere vil anse som grunden til at man kan se.
Hun er noget andet. Som han er hun et redskab.
Ved et halvt åndedrag står hun parat og alligevel modvillig.
Knækkede fingre om et puslespil, der evigt vil mangle en brik.
I mørket finder de hinanden, ved skyggerne stryger forsigtige hænder over forandret kød. At tie ved en hvisken der aldrig forstummes helt. Han er antydningen. Han er kun længslen. For hende. Stemmerne forstummes som silke mod nøgen hud, en kælen brise, der ikke forstår betydningen af dens tilfældige men perfekte rum.
Kigger sig i spejlet og forstår at trangen til at råbe må forties.
Leves livet rigtigt er det langt nok.
Længsel er grunden, differencen, kontrasten, evigheden. Det eneste der vedbliver. Vibrerer.
Hun vibrerer ved han ord. Forføres af hans blide men kontankte vedbliven. Hun vil gerne være hemmeligheden, være træhulen, udtryksformen af kosmos. Den glemte nuance af rød i den solopgang man senere vil anse som grunden til at man kan se.
Hun er noget andet. Som han er hun et redskab.
Ved et halvt åndedrag står hun parat og alligevel modvillig.
Knækkede fingre om et puslespil, der evigt vil mangle en brik.
I mørket finder de hinanden, ved skyggerne stryger forsigtige hænder over forandret kød. At tie ved en hvisken der aldrig forstummes helt. Han er antydningen. Han er kun længslen. For hende. Stemmerne forstummes som silke mod nøgen hud, en kælen brise, der ikke forstår betydningen af dens tilfældige men perfekte rum.
Subscribe to:
Posts (Atom)
