Afhængighed.

Jeg begynder så småt at forstå, hvor afhængig jeg i realiteten er af andre mennesker. Selvfølgeligt på alle de åbentlyse måder, men også på den måde at nye mennesker giver mig et rus.

Jeg simpelthen elsker at opleve nye mennesker, snuse deres væremåder til mig, og iagtage deres måde at bevæge sig på. Endnu mere elsker jeg måske at rekonstruere mig selv, tl at være, lige den jeg har lyst til. I forbindelse med denne nye person. Ikke på den måde at jeg lyver, eller finder på uftkasteller omkring mig og min person, mere på den måde at jeg skruer op for visse sider af mig selv, og ned for nogle andre.

Jeg vedbliver at forundres over, hvor stærk en kraft det er, og det har. Mere end alkohol. Det siger noget, når det kommer fra min mund.