Perlemor

Det..

2010-09-08T23:01:00.000-07:00

..Går fremad med den børneudstilling. Nu skal jeg bare have lavet 1500 silkepapirsblomster, købt slik for 1000 kr. og have dekoreret alle møblerne så de ligner at de er lavet af slik. Jeg tror det bliver godt, lover at lægge billeder op når jeg er færdig.

Hav en smuk torsdag.

Så...

2010-09-07T02:12:00.000-07:00

..Er jeg begyndt at få styr på hovedet igen. Det krævede lige to dages gemmen under dynen, hvor min computer var min bedste ven. Det er rart, nu er jeg ovenpå igen, og det var ret tiltrængt bare at lave absolut ingenting. Tilgengæld var det interessant som sangene kom piblende frem til mig. Har købt en ny computer, hovedsageligt til at lave musik på. Nu skal jeg have købt et ordentligt musikprogram, og så igang. Det klør i mig for at komme igang. Hurra!

Jeg har efterhånden snakket med en del mennesker der godt kan lide at male, synge, whatever. Der er dem der synes inspirationen kommer med hårde tider, og dem der, som jeg, bedst producerer i tider med overskud og glæde. Hurra for glæde.

Hov glemte lige al bonus infoen:

I går, var jeg ude med to veninder og som resultat af en skåleleg, huskede jeg følgende om mig selv:

- det dummeste jeg nogensinde har gjort i fuld tilstand, er at ødelægge en etage på et hotel i Rusland.

- det mærkeligste scorereplik jeg nogensinde har givet må være: "...ok, men kun hvis jeg må have hørebøffer på"

- jeg er (stadig) bange for snegle

- min fodfetish er vildere end jeg lige troede

- jeg tør (heller ikke) ligge med fødderne ud over sengekanten.

Happy tuesday.

Min far.

2010-09-04T00:52:00.000-07:00

Ville ønske jeg kunne læge fortidens sår, så de ikke overvælder de nye generationer med deres puds. Jeg står overfor min egen magtesløshed, når sårene er andres, og ofrene er mine brødre. Det er smertefuldt at se historien gentage sig, og på forhånd, frygte for resultatet. Smertefuldt at se mine brødre gå de samme skridt, jeg har gået. I mange år har halvdelen af det jeg har gjor, været med tanke på at ændre den måde vores far agerer på. Straffer på. Bliver vred på. Elsker på. Nu ser jeg tydeligt, at alle mine tanker, og mine gode intentioner, den ekstra smerte jeg har forvoldt mig selv, i håb om at tage den fra næste generationers skuldre, har været totalt og aldeles ligegyldig. Jeg føler mig bundet på hænder og fødder. Hvad er mine muligheder? Ringe til myndighederne? Er gjort før, med et virkelig dårligt resultat til følge. Selv tage kontakt? Jeg har en datter, og mit eget ve og vel, er ikke længere mit, men hendes. Vente? Ja...Det kan jeg vel blive nød til, indtil min hjerne, verden eller omstændighederne præsenterer en bedre løsningsmodel. Men det gør det ikke nemmere. For nogen af os.

Afhængighed.

2010-07-23T02:13:00.000-07:00

Jeg begynder så småt at forstå, hvor afhængig jeg i realiteten er af andre mennesker. Selvfølgeligt på alle de åbentlyse måder, men også på den måde at nye mennesker giver mig et rus.

Jeg simpelthen elsker at opleve nye mennesker, snuse deres væremåder til mig, og iagtage deres måde at bevæge sig på. Endnu mere elsker jeg måske at rekonstruere mig selv, tl at være, lige den jeg har lyst til. I forbindelse med denne nye person. Ikke på den måde at jeg lyver, eller finder på uftkasteller omkring mig og min person, mere på den måde at jeg skruer op for visse sider af mig selv, og ned for nogle andre.

Jeg vedbliver at forundres over, hvor stærk en kraft det er, og det har. Mere end alkohol. Det siger noget, når det kommer fra min mund.

Tiden

2008-04-05T02:36:00.000-07:00

mine sjæles arne og tidens drift
fordums varme og tårers skrift
mine sjæles vugge
og verdens dans

de forbudte kyster ved havets bred
de ensomme strækninger i skovens fred
fra bjergets tinde
til øjets minde

nedfældet sagn ved træets fod
tålmodig vandren til livets rod
i fælles ridt
og ved enlige skridt.

Bruised

2008-03-07T05:49:00.000-08:00

sorry, sad and confused
Once willing, now mad and bruised
bring me the end
so I can see the beginning
words that bend
in the absence of new filling

Løgnen

2007-12-23T02:09:00.000-08:00

De kryber hen langs panelerne og lægger sig som fingre om halsen.
Falder som dråber fra en hævngerrig himmel og blænder.
De udgiver sig for hjertet og hvisker kælent den forkerte vej.
For sent opdager man horisonten
og ser den smuldre.

Lyset

2007-12-14T05:15:00.001-08:00

Som natten sænker sit lys, mindes jeg dit
og ønsker at fløjlet mellem stjernerne vil vugge dig i søvn

...

2007-12-14T05:14:00.001-08:00

Jeg stabler mønter i en evighed
Går af gader, der aldrig drejer
Har et mål jeg ikke finder
Der findes en tid jeg ikke når

The mirror

2007-12-14T05:13:00.000-08:00

Beams of sunlight posses my mind
as I dance to the sound of velvet skies
grass as soft as hope caress my skin
slowly I open my eyes
and conjour the color green

All you seem
is all I'm not

The Shadow

2007-01-30T09:09:00.000-08:00

The shadow travels through my mind and down my legs.
The sky seems so close.
My mind and upperbody travel in space while my lower self is held captive by the pavement.

Once drunk now just drinking.
Once flying now simply walking.

Nothing reassembles by way of make-up.
I experience my hollow in different ways.

There's nothing magical about it- its dullingly plain.

2007-01-16T05:11:00.000-08:00

The crusts of skin on hands as black as tar
shows me the anguish hidden in the wrinkles of a dying soul.

They claim you created this world and the worlds beyond.
They say to kneel before you in theese the desert lands mistaken for paradise.

Dare I refuse?
Will you take your toll upon me?
Shall I join the fallen children by the borders of your forsaken name?
Will the sun reveal it self a bitter and mercyless soldier?

I fall by the weight of your alter built solely on tears of spilt blood.

Is this what you preach then render me deaf.
Is this what I remember then let me be forgotten.

2007-01-02T02:48:00.000-08:00

Hun lader kåben falde og trangen til at tie må bekæmpes.
Kigger sig i spejlet og forstår at trangen til at råbe må forties.
Leves livet rigtigt er det langt nok.
Længsel er grunden, differencen, kontrasten, evigheden. Det eneste der vedbliver. Vibrerer.

Hun vibrerer ved han ord. Forføres af hans blide men kontankte vedbliven. Hun vil gerne være hemmeligheden, være træhulen, udtryksformen af kosmos. Den glemte nuance af rød i den solopgang man senere vil anse som grunden til at man kan se.
Hun er noget andet. Som han er hun et redskab.
Ved et halvt åndedrag står hun parat og alligevel modvillig.
Knækkede fingre om et puslespil, der evigt vil mangle en brik.

I mørket finder de hinanden, ved skyggerne stryger forsigtige hænder over forandret kød. At tie ved en hvisken der aldrig forstummes helt. Han er antydningen. Han er kun længslen. For hende. Stemmerne forstummes som silke mod nøgen hud, en kælen brise, der ikke forstår betydningen af dens tilfældige men perfekte rum.

2007-01-02T02:36:00.000-08:00

He gave a kiss
said everything was fine.
The fucking bastard
I let him change my mind.